Fredens torv 8 - DK-8000 Aarhus C - Tlf.: 8613 9166 - info@implantatklinikken.com
SPECIALKLINIK FOR INDSÆTTELSE AF IMPLANTATER OG KNOGLE- OG VÆVSOPBYGNING
Sunde tænder giver glæde og en tryg fornemmelse.

Birthe Bach Mikkelsen

Jeg har været regelmæssig patient hos tandlæge Alfred Wolthers i ca. 30 år.

For ca. 20 år siden måtte en stor fortand i overkæben desværre fjernes.
Tandlæge Wolthers oplyste, at der kunne indsættes en kunstig tandrod og anbefalede denne behandling, idet nabotænderne så ikke skulle berøres.

Jeg fik foretaget en implantatsbehandling med efterfølgende krone, og det hele har fungeret tilfredsstillinde og upåklageligt i nu snart 20 år.

Jeg har været meget glad for behandlingen.


Karina Boldsen

Jeg oplever altid en virkelig god behandling, god service og professionelt arbejde. Og det er både før, under og efter en behandling. Det sidste, som jeg fik lavet, var en blegning, og der må jeg sige: Jeg kan ikke andet end at give Alfred Wolthers og hans team mine bedste anbefalinger.


Eliza Olsen

Jeg har i en årrække lidt af paradentose og har derfor mistet nogle tænder. Dette har bevirket, at jeg har haft behov for en delprotese. Denne generede mig meget, da bivirkningerne var lespen og besvær med at få den til at sidde rigtigt. Det var jeg naturligvis meget ked af.

Efter anbefaling henvendte jeg mig til Alfred Wolthers klinik for at få en undersøgelse og vurdering af mine muligheder for implantater.

Jeg fik en grundig undersøgelse, og kort tid efter fik jeg et overslag over de muligheder, jeg havde for at blive hjulpet og få det bedst mulige resultat. Der var i det fremsendte også en prisopstilling – som holdt.

Det var en stor omgang, jeg fik noget kæbeben fra undermunden transplanteret op i overmunden for at kunne få et implantat til at sidde fast. Det var naturligvis ikke så behagelig en omgang, men de var helt utroligt søde på klinikken til at hjælpe og vejlede. I alt fik jeg 5 implantater og 2 broer samt lysnet en fortand.

Jeg er så glad for og tilfreds med resultatet. Det er lavet meget flot og naturligt, så nu tør jeg smile og, ikke mindst, spise alt hvad jeg vil.


Hans Sander Sørensen

Efter at jeg hos min tidligere tandlæge havde fået en useriøs undersøgelse og prissætning vedrørende paradentose-operation og implantatbehandling, besluttede jeg at opsøge Alfred Wolthers.

Her fik jeg foretaget en forundersøgelse samt taget et specialrøntgenbillede som grundlag for analyse og behandlingsvurdering.

Kort tid efter fik jeg skriftligt resultat af undersøgelsen, som desværre viste udbredt paradentose og løsning af flere tænder.

Forslaget var: Fjernelse af alle tænder i underkæben og derefter indsættelse af en 10-leddet underkæbebro med i alt fire implantater. Derudover paradentoseoperation i overmunden af de seks forreste tænder og fjernelse af fire tænder samt indsættelse af fire implantater. Medsendt var også en prisopstilling på både under- og overkæbe. Det viste sig, at denne pris holdt hele vejen igennem forløbet.

Under hele behandlingen blev jeg løbende orienteret om, hvad der skulle ske, og hvad jeg selv skulle gøre, når jeg kom hjem.

Selv om hele forløbet jo ikke var bare ”sjov”, slet ikke da jeg gik hjem med en midlertidig helprotese i undermunden, kan jeg takke både Alfred Wolthers og hans søde piger på klinikken for deres store opbakning og indsigt, der gjorde, at jeg følte mig helt tryg under hele forløbet.

I dag kan selv mine nærmeste ikke se, at det ikke er mine egne tænder.


Knud Albertsen

Behandlingen hos tandlæge Wolthers  blev indledt af dennes  dygtige og kompetente tandplejer.  Derefter fulgte en grundig  undersøgelse udført af tandlæge Wolthers.  Der blev efterfølgende  udarbejdet en skriftlig overordnet behandlingsplan, samt et uforbindende økonomisk tilbud.

Der er blevet isat 3 implantater, 4 porcelænskroner, monteret en 3 leddet bro, udført en knogletransplantation for isætning af yderlige implantater og en porcelænsbro. Arbejdet er udført yderst professionelt og meget lækkert.

Følelsen af de isatte kroner og broer er som de naturlige tænder og man får et anderledes langt bedre og lykkeligere liv.

Det er med den største tryghed man lægger sig i tandlægestolen. Tandlæge Wolthers dygtige assistenter sørger for, at man befinder sig godt, alt er sterilt, der er ikke noget der gør ondt, man er i de bedste hænder.

Jeg kan varmt anbefale Alfred Wolthers og hans dygtige personale på Implantatklinikken


Vibeke Nanke

Jeg har fået foretaget en meget kompliceret implantatbehandling inklusive knoglebloktransplantation ved en fortand i overkæben.

Et, troede jeg, umuligt projekt, da der dels manglede et stykke af knoglen til implantatbehandlingen og det dels var en fortand, - men al min bekymring blev gjort til skamme.

Det var et fantastisk og meget professionelt stykke arbejde, der blev udført af tandlæge Wolthers og hans dygtige ansatte Bente Kristensen.

Ingen kan i dag se, at det ikke er min egen tand, tværtimod har han også gjort de sidestående tænders stilling flottere. Jeg er meget taknemmelig for det udførte arbejde, da jeg i mit  job som stewardesse skal være præsentabel og smilende. En stor og varm tak.


Jesper Terkelsen

Jeg havde lidt frygtet at få fjernet mine visdomstænder i underkæben, da jeg havde hørt, at det var en meget smertefuld operation både under og efter indgrebet.

Jeg oplevede imidlertid overhovedet ingen  smerte ved indgrebet, og selvom mine kinder var hævet, så havde jeg absolut ingen smerter.

Det er noget, som har overrasket meget utroligt positivt, og jeg kan kun anbefale tandlæge Alfred Wolthers, Implantatklinikken i Aarhus. Hvis jeg nogensinde skal have udført et indgreb hos en tandlæge igen, så bliver det i hvert fald hos dem.


Peter Vestergaard

Efter en forundersøgelse af en øm og betændt visdomstand hos min egen tandlæge, blev jeg henvist til tandlæge Alfred Wolthers, Implantatklinikken i Aarhus. Min egen tandlæge mente, der var tale om et besværligt indgreb, og at en specialist burde se på det.

På Implantatklinikken lavede Alfred Wolthers sin egen undersøgelse af tanden og konkluderede, at den måtte opereres ud! På grund af den besværlige rodafbøjning var det en opgave, der indebar at save tanden i fire dele og få den ud styk for styk. Alt i alt et rimeligt omfattende og langvarigt indgreb, der blev udført ekstremt professionelt.

Hele forløbet bagefter var en virkelig positiv oplevelse. Helingsprocessen forløb perfekt, og generelt oplevede jeg meget få gener indgrebet taget i betragtning. Allerede 2 uger efter, at jeg fik fjernet stingene, er det stort set umuligt at se, at der overhovedet er foretaget et indgreb. Derudover gav personalets engagement og opfølgelse en god tryghedsfornemmelse.

Jeg kan på det kraftigste anbefale Implantatklinikken til opgaver af denne slags.


Vores klinik fungerer også som henvisnings-praksis

Mange tandlægekolleger henviser patienter, der skal have foretaget mere komplicerede kirurgiske behandlinger, indsat implantater, eller foretaget specielle forbehandlinger...


Vores klinik fungerer endvidere som kursuscenter

Vi holder jævnligt kurser for tandlæger (herunder også tandplejere og klinikassistenter) i kirurgisk og protetisk implantatbehandling...

ImplantatKlinikken

Fredens torv 8
DK-8000 Aarhus C
Tlf.: 8613 9166