ALFRED WOLTHERS
Erfaren tandlæge indenfor alle tandlægens behandlingsformer. Er uddannet "almindelig" tandlæge, men påbegyndte for godt 20 år siden videreuddannelse inden for implantatbehandling og i øvrigt anden tand-, mund- og kæbekirurgi. Har udført utallige operationer indenfor knogle- og vævsopbygning.
Alfred Wolthers arbejder udelukkende med det gennemprøvede, schweiziske implantatsystem, der hedder Straumann. Og har i mange år været tilknyttet Straumann som anmelder af kurser og kongresser verden over, og har selv for Straumann holdt talrige kurser og kongresser over hele Danmark med teoretiske og praktiske implantatemner.
Alfred Wolthers har gennem mange år, i eget regi, holdt kurser om implantologi for interesserede kolleger og holder stadig jævnligt kurser vedrørende udvikling og nyheder indenfor "implantatverdenen". Og for selv at være helt opdateret, har Alfred Wolthers gennem årene deltaget i mere end 60 kurser og kongresser, mest i Europa, men også i USA. Alfred Wolthers er mangeårigt medlem af den danske, den europæiske og den amerikanske organisation for oral implantologi.
Praksis er i dag en almindelig tandlægepraksis, men en meget stor del af vores arbejde vedrører implantatbehandling. Vi laver både kirurgien og protetikken, men har derudover en større henvisningspraksis for kolleger for kirurgisk implantatbehandling. Endvidere modtager vi også mange henvisninger fra andre kolleger for vanskelige operationer indenfor tand-, mund- og kæbekirurgi.
Tilbage
Vores klinik fungerer også som henvisnings-praksis
Mange tandlægekolleger henviser patienter, der skal have foretaget mere komplicerede kirurgiske behandlinger, indsat implantater, eller foretaget specielle forbehandlinger...
Vores klinik fungerer endvidere som kursuscenter
Vi holder jævnligt kurser for tandlæger (herunder også tandplejere og klinikassistenter) i kirurgisk og protetisk implantatbehandling...